Guide til dips | Se 4 variationer af øvelsen

Dips er en træningsøvelse, der ses i mange forskellige afskygninger. Uanset hvilken afskygning du udfører, vil udførelsen altid styrke din triceps samt nogle af dine brystmuskler. I artiklen her vil vi forklare, hvad dips er, og hvorfor mindst én udgave af denne øvelse bør være en del af dit faste træningsprogram. Derudover vil vi introducere dig til 4 udgaver af øvelsen. 

Måske har du brugt begrebet ‘dips’, når du vil påkalde dig førsteretten til et eller andet. Det er nemlig ikke atypisk, at man råber: “Dips for forsædet,” eller lignende. 

Ordet ‘dips’ har dog flere forskellige betydninger, hvorfor det ikke kun bruges, når man vil påkalde sig retten til et eller andet. Det kan nemlig også bruges til at beskrive en række øvelser inden for styrketræning. I afsnittet herunder kigger vi netop nærmere på, hvad  begrebet dækker over, når det bruges i forbindelse med træning.

Hvad er dips?

Spørgsmålstegn

Dips er en velkendt øvelse for gymnaster samt udøvere af calisthenics. Derudover er dips også en velkendt øvelse for mange, der praktiserer styrketræning.

Som tidligere bemærket er der tale om en øvelse, der ses i en række forskellige afskygninger. Samtlige afskygninger har det tilfælles, at de i den grad tilgodeser triceps og en række brystmuskler.

Hvorfor kaldes øvelsen dips?

Hvis vi skal forstå, hvorfor øvelsen kaldes dips, skal vi have vores engelskkundskaber i brug. På engelsk betyder “dip” at sænke eller dykke ned, og lige netop at sænke sig er, hvad man gør, når man udfører dips.

Sådan udføres standardudgaven af dips

Standardudgaven af dips udføres som følger:

Og lad os da lige snuppe en lille tekstguide til at supplere ovenstående video:

  1. Start med strakte arme.
  2. Bøj armene, så de føres om bag kroppen, indtil du føler, du ikke kan komme længere ned med din krop.
  3. Pres med skuldre og arme, indtil du atter indtager din startposition.
  4. Gentag øvelsen 8-20 gange.

4 store fordele ved dips

Hvis du på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvorfor du bør inkorporere dips som en del af din træningsrutine, vil du næppe længere være dette, når du har læst de næste 4 afsnit. Her disker vi nemlig op med de – i vores øjne – største fordele ved øvelsen.

1) Ekstremt effektiv øvelse

Når man udfører dips, bevæger man to led. Dips kan nemlig ikke udføres uden både et aktivt albueled og et aktivt skulderled. 

Dét – at man bevæger to led – gør, at øvelsen – på en god måde – adskiller sig fra rigtig mange andre øvelser, da der kun bevæges et led i langt de fleste træningsøvelser. Netop fordi man bevæger flere led i forbindelse med tips, bliver denne øvelse mere effektiv end rigtig mange andre. 

Hvis man har smidige skuldre, involverer dips lange bevægelser, og i løbet af disse lange bevægelser trænes et stort antal muskler. Også dette er et stort plus! 

Derudover er det også værd at bemærke, at øvelsen er enormt effektiv, når det kommer til at styrke og smidiggøre ens skulderled.

2) Let at udføre – også i hjemmet

Mange populære styrketræningsøvelser har den ulempe, at de kun kan udføres, hvis man ejer en del forskelligt udstyr. Dette er selvfølgelig ikke noget problem, hvis man befinder i fitnesscenteret, men det vil altid være en stor hæmsko for hjemmetræneren. 

Dips er heldigvis ikke så grådig en øvelse, når det kommer til udstyr. 

Standardudgaven af øvelsen kan nemlig udføres blot ved hjælp af et stativ eller en bænk eller et bord. Når du lærer øvelsen at kende, vil du opdage, at du vil kunne udføre denne ved hjælp af mange forskellige remedier. Faktisk er det nærmest kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du vil kunne bruge til at løfte dig selv op i. Derfor tøver vi ikke med at hævde, at du kan udføre dips på den eller anden måde, nærmest uanset hvor du er.

3) Mulighed for at øge og minimere belastningen

Hvis du udfører den klassiske udgave af dips, vil belastningen, du træner med, være din kropsvægt. For nogle vil denne belastning være helt perfekt, men desværre ikke for alle.

Hvis din kropsvægt ikke er den passende belastning, når du træner dips, så fortvivl ej. Uanset om du ønsker at øge eller minimere belastningen, vil det være muligt. 

Sådan øger du belastningen

Hvis du ønsker at øge belastningen, er der to oplagte muligheder. Den ene er, at du ifører dig en vægtvest. Med en sådan vil du kunne øge din kropsvægt med op til omkring 30 kg. 

Den anden mulighed involverer et træningsbælte. Til et sådant bælte vil du kunne montere vægtskiver og lignende, og dermed øge din kropsvægt.

4) Styrker din kropsholdning

Den sidste store fordel, vi ønsker at fremhæve ved dips, er, at hvis du udfører øvelsen jævnligt, vil det formentlig føre til, at du får en mere hensigtsmæssig kropsholdning.

I dagens Danmark døjer rigtig mange mennesker med smerter grundet uhensigtsmæssig kropsholdning. En uhensigtsmæssig kropsholdning er ofte et resultat af mange timers kontorarbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, men kan naturligvis også være genetisk betinget. 

Dips er en øvelse, hvor især skulder og biceps strækkes, og netop dette har store gavnlige effekter for kropsholdningen. 

4 variationer af dips

Ovenstående afsnit har stensikkert overbevist dig om, at dips i den grad skal indgå som en del af dit træningsprogram. 

Derfor er du formentlig også interesseret i en guide til, hvordan du udfører øvelsen til perfektion. 

Og ved du hvad? 

Hvad du ønsker, skal du få.

Sagen er dog den, at der findes mange forskellige variationer af dips, og derfor disker vi ikke blot op med 1 guide, men derimod 4 af slagsen. 

Standardudgaven af dips

Herunder følger en videoguide til at udføre standardudgaven af dips. 

Som vi flere gange har været inde på, kræver denne udgave som udgangspunkt et stativ. Dog vil du kunne lave udføre den med andre remedier, eksempelvis borde eller bænke. 

Bench-dips

Herunder følger en video, hvori du vil kunne se, hvordan bench-dips udføres. 

For at udføre denne udgave skal du som udgangspunkt eje en bænk. Også denne udgave kan dog udføres med andre remedier. 

Ring-dips

Ring-dips er ikke for begyndere, så hvis du ikke har nogen erfaring med at udføre dips, vil vi på ingen måde anbefale dig at prøve kræfter med ring-dips, der er en både vanvittig hård og vanskelig udgave at udføre. 

Dips-udgaven er så udfordrende, som tilfældet er, fordi ringene, der benyttes til at udføre denne, føles meget ustabile sammenlignet med et statisk stativ. 

Effekterne af ring-dips er dog både enorme og mange, hvorfor man må sige, at det vanskelige islæt, der kendetegner øvelsen, i den grad kompenseres i afkastet. 

Russian-dips

Et russian-dip vil vi beskrive som en avanceret udgave af den klassiske udgave af dips-øvelsen. 

Derfor er russian-dips ej eller den mest oplagte begynderøvelse. 

Dog vil vi hævde, at du sagtens kan tillade dig at prøve kræfter med russian dips, så snart du har styr på den klassiske dips-øvelse.  

God fornøjelse

Det var faktisk det hele herfra i denne omgang. Vi håber, at vores guide indeholdt, hvad du søgte.

Her til sidst vil vi bare ønske dig rigtig god fornøjelse med dips-træningen!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top