Med de – for dig – perfekte løbesko bliver løbeturen bedre, samtidigt med du mindsker risikoen for overbelastningsskader. Det kan derfor godt betale sig at sætte sig ind i, hvilke forhold man skal være opmærksom på for at øge chancen for at finde et par løbesko, der passer sublimt til en.
Markedet for løbesko er stort og mangfoldigt, hvilket på den ene side er rigtig godt, da dette betyder, at der med garanti findes en eller flere løbesko, der passer perfekt til dig.
Dog er det også en smule skidt, da det enorme udvalg fører til, at man let kan blive rundforvirret, når man leder efter løbesko.
Ligesom med alt muligt andet forholder det sig dog sådan med løbesko, at det nu engang er lettest at finde, hvad man søger, hvis man ved, hvad man leder efter.
Det kan sagtens være, at du lige nu ikke ved så meget mere, end at du leder efter en god løbesko. Efter du har læst artiklen her til ende garanterer vi dig dog for, at du har en ganske klar idé om, hvilken type løbesko der passer bedst til dig.
I de kommende afsnit redegør vi nemlig for forhold, du bør tage stilling til samt være opmærksom på, hvis du ønsker at finde den – for dig – perfekte løbesko.
Du skal finde en løbesko, der passer til din løbestil
Der er rigtig stor forskel på os mennesker, når det kommer til løbestil, og hvis du skal finde den – for dig – perfekte løbesko, skal du kende din løbestil.
I den henseende skal du være opmærksom på, om du løber indad, neutralt eller udad. Denne indsigt kan du eksempelvis få ved at få foretaget en løbestilsanalyse, hvilket er noget, som flere sportsforretninger tilbyder deres kunder.
Helt konkret skelner man mellem tre forskellige løbetyper – nemlig pronationsløbere, supinationsløbere og neutrale løbere.
Pronationsløbere har en fod, der falder indad, når de løber, mens supinationsløbere har en fod, som falder udad. Neutrale løbere har en fod, der hverken falder ud eller ind. I beskrivelserne for mange løbesko vil der stå, hvilken type løber skoen passer til.
Skal passe til underlaget
Udover at du skal finde en løbesko, der passer til din løbestil, skal du også finde en løbesko, der passer til det underlag, du mestendels befinder dig på i løbet af dine løbeture.
Hvis du eksempelvis ofte løber på løbebånd samt asfalt-stier, skal du finde en sko med rigtig god affjedring, da hårde underlag resulterer i hårde stød.
Størrelsen skal sidde lige i skabet
Det kan virke banalt at påpege, at du skal købe en løbesko i den rette størrelse, men vi oplever desværre, at for mange ikke er kompromisløse nok, når det kommer til størrelsen på løbeskoene.
At mange får købt en løbesko, der ikke passer perfekt, hænger formentlig sammen med, at løbesko ofte er en smule mindre i størrelserne end almindelige sko. Derfor er det ikke urealistisk, at du skal købe dine løbesko i et eller to nummer/numre større end dine almindelige sko.
En tommelfingerregel, når det kommer til størrelsen på løbesko, er, at de passer fint – i hvert fald i længden – hvis der er mellem 0,5 og 1 cm plads i snuden.
Tak til horoskoper.net
Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med et par løbeglade typer fra horoskoper.net. Vi takker mange gange for hjælpen med artiklen!