Sådan kommer du i gang med at dyrke sport med dit barn

Sådan kommer du i gang med at dyrke motion med dit barn

“Jeg skal passe mit barn,” er ingen undskyldning for ikke at få rørt sig. Der findes nemlig rigtig mange fysiske aktiviteter, du kan lave sammen men dit barn, og i artiklen her giver vi vores bud på de mest oplagte.

Som familiefar eller -mor kan det være svært at finde tid til at trække i løbeskoene eller tage en tur i fitness, men det betyder ikke, at det som forælder er umuligt at finde tid til at dyrke motion.

Det handler ganske enkelt bare om at være lidt strategisk og smart.

Vi forestiller os, at du elsker at tilbringe tid med dit barn, og hvis dit barn er, som børn er flest, vil han/hun formentlig ikke have noget imod at dyrke lidt sport sammen med dig. Tværtimod er det faktisk sandsynligt, at dit barn vil elske at røre sig lidt sammen med dig. 

Hvilke sportsgrene kan jeg dyrke med mit barn?

Medmindre du er forælder til et meget lille barn, vil du faktisk kunne dyrke mange forskellige sportsgrene med dit barn, og i de følgende afsnit vil vi kort redegøre for et par af de mest oplagte muligheder.

Fodbold

Fodbold er en oplagt sportsgren at dyrke med sit barn af flere årsager. 

Dels fordi det er billigt at komme i gang; det kræver egentlig blot en bold samt lidt tøj samt fodtøj, som må blive beskidt.

Derudover er fodbold oplagt, fordi aktivitetsmulighederne inden for denne sport er både mange og varierede. Eksempelvis kan du og dit barn spille kamp på små mål, men I kan også spille mur eller træne afleveringer eller skud sammen.

Svømning

Hvis du er en vandhund, så tag da i svømmehallen med dit barn. 

Her vil I kunne nyde det varme vand sammen, og du vil – hvis dit barn ikke allerede har lært at svømme – kunne lære ham/hende det, hvilket formentlig vil være yderst tilfredsstillende for både dig og dit barn.

Cykelture

Hvis du holder af naturen samt at røre dig, er cykelture en fornuftig aktivitetsmulighed med dit barn. Medmindre dit barn har nået en relativt høj alder, kræver denne aktivitet dog, at du er meget årvågen og konstant opmærksom på dit barns færden, da det ikke ufarligt at færdes i trafikken.

Hvor om alting er, så synes de fleste børn dog, at det er rigtig sjovt at cykle, og vi er sikre på, at du og dit barn vil kunne få jer en masse fede oplevelser sammen, når I passerer smukke landskaber på hver jeres jernhest.

Bliv klædt godt på med Kids-world

Uanset hvilken sportsgren du og dit barn giver jer i kast med, bør dit barn være klædt fornuftigt på til de aktiviteter, der måtte vente. 

Hos Kids-world kan du finde en masse lækkert sportstøj, som vil sikre, at dit barn bliver klædt både smart og praktisk på til alle de aktiviteter, du tænker, at I skal kaste jer ud i.

Scroll to Top