I artiklen her dykker vi ned, hvad BMI står for. Ligeledes sætter vi et par ord på, hvorfor BMI på ingen måde er en ufejlbarlig måleenhed, når man skal afgøre, hvorvidt et menneske er normalvægtig eller ej.
BMI er en forkortelse, der står for ‘Body Mass Index’.
Man kan udregne ethverts menneskes BMI med en ganske simpel formel, som vi kommer ind på lidt længere nede i artiklen. Ens BMI-værdi er en indikation af, hvorvidt ens nuværende vægt er for høj, lav eller tilpas.
Over hele verden benyttes BMI som den officielle måleenhed for over-, under- og normalvægt. På den ene side er det rigtig fint med en fælles måleenhed globalt set, men på den anden side er det også lidt problematisk, da BMI-værdier altid bør tolkes med et forbehold. Også dette sætter vi flere ord på senere i artiklen.
Hvordan udregner man sin BMI?
Du behøver ikke at have læst matematik på universitet for at udregne din BMI. Formlen hertil er nemlig ganske simpel og lyder som følger:
- BMI = Vægt (kg) / Højde (m)².
Hvis formlen forvirrer dig en smule, tager vi lige et konkret eksempel, så vi er sikre på, du er helt med.
- Hvis du vejer 67 kg og er 1,72 m høj, lyder regnestykket således:
- 67 / 1,72² = 22,6.
Som du kan se, har en person, der vejer 67 kg, og som er 1,72 m høj, en BMI på 22,6.
For at vurdere, om dette er højt eller lavt, skal man have fat i BMI-skemaet, som ser sådan ud:
| BMI | Kategori | Risiko for sygdom |
| Under 18,5 | Undervægtig | Øget |
| 18,5-25 | Normalvægtig | Normal |
| 25-30 | Overvægtig | Lettere forøget |
| Over 30 | Svært overvægtig | Forøget |
Som du kan se, er en BMI på 22,6 i kategorien normalvægtig.
Vi forestiller os, at du inden længe giver dig i kast med at udregne din BMI, nu hvor du har opnået redskaberne hertil.
I den sammenhæng er det dog vigtigt for os at understrege, at BMI som måleenhed på ingen måde er perfekt.
Der er nemlig en række forhold, som denne enhed ikke tager hensyn til, hvorfor nogle eksempelvis risikerer at ende i kategorien overvægtig, selvom de på ingen måde kan siges at være dette.
Udfordringer ved at bruge BMI som måleenhed
I vores øjne er der tre primære årsager til, at BMI er en problematisk måleenhed, og disse tre årsager redegør vi for i de følgende afsnit.
BMI tager ikke højde for muskler
BMI-formlen er så simpel, at den desværre ikke tager højde for muskelmasse. Som du måske ved, vejer muskler mere end fedt, hvorfor meget muskeløse mennesker typisk vil have en høj BMI og ende i kategorien ‘overvægtig’, selvom de i den grad må siges at være sunde og raske.
BMI tager ikke højde for fedtets placering
I et helbredsmæssigt perspektiv betyder det rigtig meget, hvor fedt er placeret. Eksempelvis er meget fedt på lår, hofter og baller ikke nødvendigvis usundt, mens meget fedt omkring maveregionen ikke er synderligt godt for ens sundhed.
Bruger du BMI som måleenhed, får du ingen indsigt i, hvor dit fedt er placeret, og dette er – i vores øjne – problematisk.
Mennesker er ikke ens
En BMI-beregning tager ikke højde for, at vi alle er forskelligt bygget. Nogle mennesker er små og smalle af natur, hvorfor disse formentlig vil blive kategoriseret som undervægtige, selvom de ikke nødvendigvis kan siges at være dette.