For nogen kræver det ikke den store anstrengelse at rejse sig for sofaen for at træne, men for mange af os kan kampen mod Netflix være uoverkommelig. Der er simpelthen andre aktiviteter, som er mere spændende end at få trænet.
Forklaringen på, hvorfor det er svært at samle sig selv op og få trænet skal dog ofte findes i manglende motivation, og netop motivationen kan du sparke i vejret, hvis du gør din træning sjovere og dermed mere tiltrækkende.
I det følgende præsenterer vi dig for vores bedste tips til, hvordan du gør din træning mere underholdende.
1. Lyt til motiverende musik
Musik kan i høj grad påvirke dit humør og din sindstilstand. Du kan derfor med fordel oprette din egen trænings-playliste med musik, som får dig op i gear, og giver dig lyst til at træne.
Alternativt kan du også finde hundredevis af playlister til formålet på musikstreaming tjenester som fx Spotify.
2. Få dig en træningsmakker
Alting er nemmere, hvis man er to. Næsten i hvert fald.
Hvis du gør træningen til en social aktivitet, vil du med garanti opleve, at du får mere lyst til at trække i træningstøjet. I stedet for bare at spæne af sted på en landevej, løfte tunge vægte i en uendelighed eller på andre måder bevæge dig alene, kan du med en makker få stillet lidt af din sociale sult, imens du kommer i form. Uanset om I diskuterer seneste sportsnyheder eller bare nyder hinanden selskab i stilhed, vil du hurtigt kunne mærke en markant forskel.
Hvis I oven i købet aftaler en eller flere faste dage, hvor I skal mødes og træne, vil I begge opleve, at det bliver nemmere at komme af sted. Det bliver i hvert fald sværere at komme med dårlige undskyldninger, når det ikke kun er en selv, man skal overbevise om, at det er en god idé at binge endnu en serie i stedet for at få rørt sig.
3. Se serie eller film
Hvis det er tanken om at sluge endnu et afsnit af din favorit serie, som holder dig fra at få trænet, kan du overveje, om du kan kombinere de to ting.
Hvis du træner derhjemme, kan du med fordel klare dine øvelser foran tv’et. Dette kan også aflede din opmærksomhed fra de fysiske anstrengelser, hvorfor du måske kan præstere endnu mere end normalt.
Der findes mange typer af træning, som kan klares foran fjernsynet, hvis blot du har udstyret derhjemme. Du kommer eksempelvis langt med et sæt håndvægte, en træningsmaskine og en træningsmåtte.
4. Gør træningen til en konkurrence
Mange har held med at sætte dig personlige mål, som de gerne vil nå under træning. Det kan være at løbe en kilometer hurtigere, løfte tungere vægte end normalt eller klare en ekstra runde cirkeltræning.
Uanset om du udfordrer dig selv på tid, udholdenhed, styrke eller noget fjerde, vil du hurtigt opleve, at det bliver mere spændende at træne, fordi du rent faktisk arbejder hen imod noget konkret, som du kan måle på.