BMI beregner – Udregn dit BMI her

Er du nysgerrig på dit BMI, kan du i denne artikel beregne dit BMI-tal med vores smarte udregner. Læs også mere om BMI-tal, hvad det betyder og hvordan man kan udregne det i hånden. 

BMI (Body Mass Index) beskriver forholdet mellem din vægt og højde. BMI benyttes til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. I denne artikel kan du blive klogere på Body Mass Index og benytte vores smarte udregner til at beregne dit BMI.

BMI beregner

Indtast din vægt i kilo og din højde i centimeter i felterne nedenfor og lad os udregne dit BMI for dig. 

Under 18.5
Undervægtig

Mellem 18,5-25
Normalvægtig

Mellem 25-30
Overvægtig

Over 30
Svært overvægtig

Husk at BMI-tallet ikke nødvendigvis afslører, om du er over-, under- eller normalvægtig!

Hvad er BMI?

BMI står for Body Mass Index og kan benyttes til at se nærmere på forholdet mellem vægt og højde. Med et udregnet BMI kan man få en idé om, hvorvidt den nuværende vægt er for høj, lav eller tilpas. Du kan med andre ord se, om din kropsvægt er sund. 

BMI benyttes som den officielle måleenhed for over-, under- og normalvægt verden over – det benyttes blandt andet af WHO. 

BMI-skala

BMIKategori
Risiko for sygdom
Under 18,5UndervægtigØget
18,5-25NormalvægtigNormal
25-30OvervægtigLettere forøget
Over 30Svært overvægtigForøget

Sådan kan du beregne dit BMI

Det letteste er naturligvis at indtaste din vægt og højde i vores BMI beregner øverst på siden. Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke har adgang til denne, og så kan du naturligvis blive nødt til at bruge den mentale kugleramme. 

Formlen for udregning af BMI er som følger:

BMI = Vægt (kg) / Højde (m)²

Eksempel på udregning af BMI:

Du vejer 67 kg og 1.72 m høj. Regnestykket er da:
67 / 1.72² = 22.6

Du vejer 90 kg og er 192 cm høj. Regnestykket er da:
90 / 192² = 24.4

Pas på – Dit BMI fortæller ikke hele sandheden

Det kan måske være fristende at flyve op af lænestolen, binde løbeskoene og tilbagelægge 15 km, hvis man konstaterer, at ens BMI er højt. Ligeledes kan man fristes til at smutte i supermarkedet efter kage og en halv liter piskefløde, hvis tallet er for lavt. 

Vi anbefaler dog, at du slår koldt vand i blodet, inden du gør det ene eller det andet. Det er nemlig vigtigt at forstå, at BMI-tallet ikke nødvendigvis fortæller hele sandheden om din vægt og sundhed – derfor skal BMI helst bruges sammen med andre målinger og udregninger, hvis man vil have et retvisende billede.

BMI er en indikator og ikke nødvendigvis den definitive sandhed om din krop og sundhed!

BMI tager ikke højde for muskler

Dit BMI tager ikke højde for muskelmasse, som kan have stor indflydelse på din kropsvægt. Muskler vejer næsten 20% mere end fedt, og derfor kan BMI-tallet hurtigt se voldsomt ud, hvis man er meget muskuløs. 

Hvis BMI er højt, fordi man har meget fedt på kroppen, er det usundt. Hvis BMI er højt, fordi man har stor muskelmasse, er det IKKE usundt. BMI-beregningen kan dog ikke se forskel på, om en eventuel høj vægt skyldes muskler eller fedt.

BMI tager ikke højde for fedtets placering

Det er ikke ligegyldigt, hvor på kroppen eventuelt fedt måtte befinde sig. Som udgangspunkt er det skidt for helbredet, hvis fedtet er koncentreret om maven. Hvis det derimod hovedsageligt befinder sig på lår, hofte og/eller baller, er det ikke nødvendigvis så usundt. 

En kvinde med store bryster vil få et højere BMI-tal end en kvinde med samme kropsbygning, som har små bryster. Store bryster er, som du sikkert ved, ikke skidt for helbredet. Dit BMI skal derfor blandt andet også betragtes ud fra fedtets placering på kroppen.

Mennesker er ikke ens

En BMI-beregning tager ikke højde for, at vi alle er forskelligt bygget. Nogle mennesker er små og smalle af natur, og kan derfor have et BMI, som indikerer, at de er undervægtige. Ligeledes kan en kraftigt bygget person have et højt BMI. De to ekstremer kan sagtens være sunde og normale selvom BMI-tallet giver et andet billede.

BMI for kvinder og mænd

Det er en udbredt misforståelse, at der er forskel på BMI hos mænd og kvinder. Man udregner BMI på nøjagtigt samme måde uanset køn. Ligeledes er BMI-skalaen identisk for mænd og kvinder.

Misforståelsen er ikke nødvendigvis helt uberettiget, for det kan virke en smule ulogisk, at man kan sammenligne kvinder og mænd 1:1, når kvinder typisk har mere fedt på kroppen end deres mandlige modstykker. 

Hvor kvinder som oftest har mere fedt på kroppen, har mænd dog som regel en større muskelmasse og kraftigere knogler. Kvindernes ekstra kropsfedt og mændenes kraftigere kropsbygning udligner så at sige hinanden, hvorfor BMI-udregninger faktisk giver mening, selvom der ved første øjekast er stor forskel på mande- og kvindekroppen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top